1-2 dages levering Fri fragt på ordre over 499,- 100 dages bytteret
0
Kurv
Få fri fragtKøb for 499 kr. mere

Ingen varer i kurven.

Man - fre: 9:00 – 15:00
Menu

Hjemmefødsel vs. Hospitalsfødsel

Af Camilla Andersen 14. marts 6:06

Jeg har været så heldig at opleve to fantastiske fødsler, i 2017 fødte jeg min søn på Næstved sygehus, og i 2021 fødte jeg min datter ved hjemmefødsel.

To fødsler med rigtig mange ligheder, men alligevel vidt forskellige. Og jeg er ikke ét sekund i tvivl om, hvilken jeg helst ville opleve igen.

Da jeg var gravid med min søn, var jeg nærmest skrækslagen for fødslen. Og det bundede egentlig nok mest i, den manglende kontrol. Hvornår ville jeg føde, hvor længe ville det tage, og ikke mindst hvordan var smerten? Det var det eneste jeg kunne tænke om den forestående fødsel.

Heldigvis er kroppen jo fantastisk, og ved hvad den skal, så da dagen kom hvor vandet gik, glemte jeg helt frygten, og heldigvis da.

 

Lucas fødsel, på hospitalet:

Vandet gik, og veerne kom med 100 i timen lige efter. Efter et par timer hjemme, ville jeg på hospitalet. Og som jeg tit havde hørt før, var jordemoderen skeptisk for vi skulle komme allerede, og forberedte os på, at jeg nok ikke var så langt.

Heldigvis fulgte vi min mave fornemmelse og kørte afsted, og da vi ankom, var der på intet tidspunkt snak om vi skulle hjem igen. Et par timer senere kom Lucas til verden, en drømmefødsel på 6,5 time fra vandet gik, og den sødeste jordemoder. Desværre gik der 1 måned før jeg selv kunne se, hvor god en fødsel det egentlig var. Indtil der kunne jeg kun sige det havde været forfærdeligt.. Og jeg ved egentlig ikke hvorfor, andet end den store smerte, det selvfølgelig er at føde et barn. Eller måske var det morfinen jeg fik, for at kunne slappe af i ve pauserne, som gjorde mig lidt omtåget. Indtil jeg fik morfin, havde jeg det lidt som om det bare havde været én rigtig laaaang ve!

Også var der tiden på barsels afdelingen, som faktisk er det jeg nu husker som det “værste” ved fødslen. Det tog sin tid før Lucas ville tage ordentligt fat og ammes, og den ene sygeplejerske efter den anden havde hver deres holdning til hvad jeg skulle gøre – og ikke mindst hvad jeg ikke skulle. Efter 2,5 døgn i total uvished om hvornår vi måtte tage hjem, blev vi endelig sluppet fri, og fra vi kom hjem kørte amningen bare derud.

I dagene på barsel afsnittet følte jeg mig så langt fra Lucas far, på trods af den lille stue, vi var på, men en seng til mig, Lucas og en briks til farmand. Jeg havde brug for vi kunne være helt tæt sammen, i vante omgivelser. Jeg havde været klar på at komme hjem længe før.

 

Lunas fødsel, hjemmefødsel:

Allerede da Lucas var lille, aftalte vi, at hvis vi skulle have et barn mere, skulle det foregå hjemme. Og da jeg så var gravid igen, var vi stadig ikke i tvivl, jeg skulle føde hjemme.

Denne gang kunne den manglende kontrol ikke havde fyldt mindre. Jeg havde prøvet det før, og vidste i store træk, hvad der skulle ske. Faktisk glædede jeg mig helt enormt til fødslen! (og det har jeg ellers aldrig forstået hvordan nogle kvinder kunne sige :D) jeg var ikke bange for noget som helst, og følte mig denne gang forberedt.

Jeg fik anbefalet bogen Smertefri fødsel af en veninde, og vejrtræknings øvelserne fra denne bog, var også en stor del af grunden til jeg havde en fantastisk fødsel.

Vi blev tilknyttet to jordemødre fra hjemmefødsels ordningen, som besøgte os på skift. Og jep, de kom hjem til os til alle besøg. Og der var sat 1-1,5 time af ved hvert besøg. Første besøg er et slags intro besøg, og herefter kan hjemmefødsel til- eller fravælges. Et besøg jeg ville ønske alle gravide fik tilbudt.

Vi fik vendt så mange ting udover fødslen, ved besøgene, bla vores søn, og råd til hvordan vi kunne håndtere første møde med lillesøster og en masse andet.

Da fødslen gik i gang, igen med vandafgang og veer lige herefter, vimsede jeg rundt hjemme, fik vasket lidt tøj, og gjort klar osv. Efter en times tid ringede jeg til jordemoderen, og i et par timer var vi i kontakt på telefon og SMS. Min søde jordemoder, ringede selv og sagde, nu kommer jeg til dig, på trods af jeg tænkte jeg slet ikke var tæt nok på. Men hun ville hellere komme lidt for tidligt end for sent. Og gudskelov for hun lige tog styringen der, ellers var hun kommet på et lidt for spændende tidspunkt.

Mens vi ventede, gjorde min mand og jeg fødekaret klar, redte op på sofaen osv. og det var egentlig ret hyggeligt 😉

Jordemoderen kom, fandt sig til rette, mens jeg havde “styr” på veerne. Med det samme spurgte hun om jeg havde fået læst Smertefri Fødsel, og at det var helt perfekt, og grunden til jeg havde nogle gode pauser mellem veerne.

Jeg blev tilbudt at blive undersøgt, men det hele var op til mig, og hvad jeg havde/ikke havde brug for. Det var vitterligt min fødsel, og jeg følte jeg kunne kontrollere min krop, og var så meget til stede ifh. til sidste gang.

Selvom jeg da flere gange nåede til et punkt hvor jeg var sikker på jeg ikke kunne mere, og smerten var intens, føltes det helt anderledes end sidste gang. Og jordemoderen var der hele tiden, endnu et plus ved hjemmefødsel, for der var ikke andre steder hun skulle være. Hun var lige i nærheden hele tiden, og kunne med det samme opfatte de veer, hvor hun skulle holde mig på rette spor, så jeg fik mest muligt ud af hver ve.

25 min inden Luna er født, føler jeg der sker absolut ingenting, og det er selvfølgelig lidt frustrerende når man føler man har givet alt 😅 men igen tilbydes jeg indvendig undersøgelse for at se hvor langt vi er – og igen 100% mit valg om jeg vil det eller ej. Heldigvis skete der faktisk noget, og kort efter kom Luna til verden.

Efter jeg havde født, satte vi os ind i sofaen, helt afslappet og mega hyggeligt! Jordemoderen sad ved vores spisebord og udfyldte papirer, mens vi alle hyggesnakkede, og jeg havde det virkelig bare fantastisk! Følte mig mega sej, overvældet og vanvittigt glad. Og denne gang sagde jeg med det samme, at det havde været en fantastisk fødsel. Helt modsat første gang. Den ro vi begge som forældre oplevede, var intet mindre end fantastisk, og helt bestemt et dejligt minde for os.

Vi blev tilbudt hjemme besøg dagen efter, hvis vi ville. Vi synes dog ikke at have behovet, så vi ventede til 3. dagen. Vi fik 2 hjemme besøg efter fødslen, et med jordemoderen vi havde født med, og et med den anden, de ville nemlig gerne begge to sige tak for denne gang, og ligesom afslutte forløbet ordentligt. Vi måtte ringe og skrive til dem alt det vi havde behov for, og det var endnu en stor fordel, for lige meget hvem af dem vi ringede til, kendte de os, vores forløb af fødslen og hvad vi bøvlede med. Så jeg behøvede ikke fortælle historien forfra, de gange jeg havde behov for at snakke med en af dem.

 

Hvis du overvejer hjemmefødsel

Hvis du går med den mindste tanke om hjemmefødsel – så tjek muligheden for dette i din region, og få evt. et intro møde, før du beslutter dig. Det var for både mig og min mand den fedeste oplevelse, og meget mere roligt, da vi var endnu mere trygge, fordi vi var på vores hjemmebane, og især at vi bare kunne sætte os ind i vores sofa bagefter og bare nyde vores lille nye menneske, var fantastisk.

 

Tak fordi du læste med, og skulle du have lyst at dele oplevelsen fra din fødsel, er du velkommen til at skrive til os 🙂

– Camilla