1-2 dages levering Fri fragt på ordre over 499,- 100 dages bytteret
0
Kurv
Få fri fragtKøb for 499 kr. mere

Ingen varer i kurven.

Man - fre: 9:00 – 15:00
Menu

Gode råd til babys nattesøvn

Af Camilla Andersen 01. april 7:09

Babys nattesøvn, kan være en gåde!

Oplever du problemer med din babys nattesøvn? Dette indlæg omhandler gode råd til at din baby får en god nattesøvn, og hvem ved, måske det også kan give en god nattesøvn til mor og far.

Der findes en række helt basale ting du kan gøre inden din baby ligges til at sove. Luft ud i værelset inden baby skal derind. Alle mennesker sover bedst i en køligt rum. Der skal selvfølgelig ikke være iskoldt til din baby, men at luften lige bliver skiftet ud med frisk luft er en god start. Herefter skal der helst være mørkt i rummet, det vil på sigt betyde at din baby ved at mørke betyder sovetid.

 

Putte ritualer

I kan med fordel begynde meget tidligt på, at indarbejde et putte ritual med baby. Start allerede når i står ved puslebordet og skifter ble og giver nattøj på, måske i synger en sang her, eller gør det inde ved sengen. Det kan være en god ide at synge den/de samme sange hver aften, så din baby lærer at denne sang betyder godnat.

Sørg for at det bliver en hyggelig ting at skulle ind i sengen og sove. Og husk det især når dit barn bliver større, så dit barn forbindet sengen med et dejligt sted, hvor man trygt kan ligge sig til at sove.

 

Svøb din baby

At blive svøbt i dynen, kan skabe den tryghed som baby oplevede inde i morens mave. Din baby kan ikke helt kontrollere sine bevægelser, og det kan give grund til at han/hun vågner om natten. Ved at svøbe din baby, så armene ikke ligger om slår om sig, kan det skabe en roligere og bedre søvn.

 

Babynest

Måske er din baby vant til at sove i sin babynest om dagen, også kan du med fordel tage den med ind i sengen om aftenen. Den skaber en tryg ramme for din baby, og gør at din baby ligger mere “fast”.

Hvis din baby ligger og sover mellem jer, kan det også være en rigtig god ide, at baby ligger i babynesten, så han/hun ikke kan trille, og i behøver ikke bekymre jer om at trille om på baby. Du kan finde lækre økologiske babyneste her 

 

Lad baby falde i søvn i sengen

Hvis du ammer, kan det være svært at lære din baby at sove selv, da de små tit falder i søvn ved brystet. Men prøv alligevel at ligge din baby i sin seng, så snart han/hun er færdig med at amme. Måske vågner de lidt igen, også kan du prøve at ligge og nusse barnet eller blot holde din hånd på maven, så baby ved du er der, og trygt kan ligge sig til at sove.

Hvis din baby først flyttes til sengen, kan det betyde, at når din baby vågner om natten og er ked af det, at det simpelthen er på grund af forvirringen “her lå jeg ikke da jeg faldte i søvn”. Der er derved en chance for, at hvis barnet registrere at det ligger i sengen, at chancen for han/hun sover videre uden hyl.

Hvis din baby sover meget uroligt og ikke selv får den nødvendige mængde søvn, kan en tyngdepose være en mulighed. De har en model som kan bruges fra min. 3500 g. De anbefales især til babyer med kolik, også afhjælper det de spjættende arme og ben. Den omslutter baby, og skaber en tryg fornemmelse, da den tynger på maven. Du kan finde en rigtig god tyngdepose her

 

Husk at dette blot er råd, og husk at alle ting er forskellige fra baby til baby, og intet er mere rigtigt eller forkert end andet. Afprøv rådene hvis jeres barn ikke sover godt om natten, og tag de ting med jer som fungere.