1-2 dages levering Fri fragt på ordre over 499,- 100 dages bytteret
0
Kurv
Få fri fragtKøb for 499 kr. mere

Ingen varer i kurven.

Man - fre: 9:00 – 15:00
Menu

Alt du behøver vide om en babynest

Babynesten – “Must Have” produktet til din baby

Er du gravid eller nybagt forældre, og i tvivl om du skal investere i en babynest til din baby? Så læs med her, vi fortæller alt det du behøver vide om netop babynesten, og hvorfor den er så fantastisk.

 

Hvad er en babynest?

En babynest betyder på dansk babyrede. Babynesten kan hjælpe til at give baby den tryghed som han/hun kontant behøver. Den har en blød kant hele vejen rundt, så din baby ikke kan falde ud af den, og en madras i bunden. I enden af EMMIBABY babynesten er der snore, som du kan justere i takt med baby vokser. Derfor kan babynesten bruges helt fra nyfødt og helt op til ca. 1½ år hvis den åbnes helt op i bunden. Vi har udviklet babynesten så der er et stykke stof over snorene, så der ikke er kvælningsfare. Når babynesten er åbnet helt op, vil snorene krybe op i løbegangen og derfor heller ikke udgøre fare for baby.

 

Hvad gør babynesten godt for?

Under graviditeten, har baby i 9 måneder været vant til at ligge trygt og godt på meget lidt plads inde i mors mave. Når baby er født, vil han/hun føle tryghed ved det der minder om tiden i maven. Din baby ligger selvfølgelig trygt i din favn, men selv med en lille ny i familien, kan det være nødvendigt med hænderne fri, hvis der skal gøres rent, eller være plads til et bad 😉 Her er det nødvendigt med et sted du trygt kan ligge baby. Fordelen ved at der er madras i bunden af babynesten, er netop at du kan ligge den overalt, og vide at baby ligger dejlig blødt. Så om det er på badeværelses gulvet eller i sofaen, mærker baby ingen forskel.

Siderne på babynesten omslutter baby, og kan være en stor hjælp til bedre søvn, både nat og nat v- i stiller dog ingen garanti på søvnen 😉

Når du har baby liggende i babynesten, kan du trygt lave ting andre steder i huset, da babynestens sider, sikre at din baby ikke falder ned fra eks. sofaen. Når baby er nyfødt kan han/hun selvfølgelig ikke selv vende sig endnu, men lige pludselig, fra den ene dag til den anden, kommer det. Så hvis du altid bruger babynesten steder hvor der er risiko for at falde ned, hvis baby vender sig så er du på den sikre side – og hellere det end at det når at gå galt, ikke?

Selv når din baby bliver større, er behovet for tryghed der stadig, og især når det er sovetid. Du kender det nok også fra dig selv, hvis du ikke føler dig tryg når du ligger dig til at sove, går der længe før du falder i søvn. Det samme gælder i den grad børn, så hvis du vil gøre det bedste for dit barn, og samtidig for dig selv som forældre, så er det en vigtig faktor at sovetid er lig med noget trygt. Er dit barn vokset ud af babynesten, kan du åbne den helt op i bunden, og fjerne madrassen. Så har barnet stadig følelsen af at være omsluttet, og forhåbentlig større chance for at finde søvnen hurtigt.

 

Hvor kan man bruge babynesten?

Som tidligere skrevet er babynesten genial, hvis baby ligger i sofaen. Men faktisk er der ingen grænser for hvor du kan bruge den.

Hvis i har lyst til at samsove med jeres baby, er babynesten perfekt til at ligge mellem mor og far. Så har i den helt tætte kontakt, samtidig med, der er mindre chance for at mase babyen mens i sover. Flere sundhedspersonaler fraråder samsovning, og især hvis baby ligger frit i mellem jer. Grunden er, at der også er større chance for at få skubbet puder eller dyne over baby.

Når det er sagt, er samsovning fantastisk – hvis man ønsker det. I er begge tæt på jeres baby, og kan reagere hurtigt, når baby vågner eller er ked af det. En anden mulighed for at have baby helt tæt, men alligevel i egen seng, er de smarte bedside cribs, hvor den ene side kan fjernes, og sengen stilles helt op ad din seng, så baby faktisk ligger lige ved siden af dig, men alligevel trygt i egen seng. I bedside crib’en kan du med fordel også bruge babynesten, så baby er omsluttet og ligger på sin “faste base”

Når i skal ud, kan babynesten nemt tages med, så i har babys faste base med, så i forhåbentlig kan putte baby selv når i er ude.

Så du kan altså bruge babynesten i sofaen, kravlegården, på gulvet, i barnevognen, i forældresengen, babysengen, tremmesengen – alle steder du har brug for det faktisk!

 

Er babynesten sikker?

Der findes ingen sikkerheds godkendelser af babyneste. Men vi har selv taget en masse forholdsregler i processen for designet af vores babynest. Ved snorene i bunden er der et stykke stof over, som sikre at snorene ikke er tilgængelige for baby. Snorene er i bunden af babynesten, og derved modsat ende, af hvor babys hoved skal ligge.

Siderne skal være bløde og samtidig faste, for at de kan sikre at baby ikke falder ud over kanterne, og også faste, så der ikke er chance for at babys hoved kan “forsvinde” ind i kanterne.

Muligheden for at udvide babynesten så den passer til netop din babys størrelse, og i takt med han/hun vokser, gør at der er plads nok til baby kan bevæge sig, og trække vejret frit.

Sundhedsmyndighederne anbefaler at babyer sover på ryggen. Det samme gælder når baby ligger i babynesten.

 

Tanken bag designet af EMMIBABY babynest

Når jeg designer vores babyneste, er fokus på beroligende farver og designs. Studier viser, at babyer og børns mentale sind, styres meget af deres omgivelser. Især babyer er særligt modtagelige overfor nye indtryk. Så snart de små øjne er åbne, tages nye indtryk ind, selv det blot at kigge op i loftet, er indtryk der skal bearbejdes.

For mange indtryk kan ende med en overtræt baby, som er svær at få til at sove. Der har jeg selv været, og det er en hård nyser, dag efter dag, at få en overtræt baby til at falde til ro. Netop den oplevelse har jeg i tankerne, når der skal designes produkter til din babys sovemiljø.

For når det er sovetid, skal baby kunne slappe af, det er ikke her der skal holdes fest og leges. Jeg mener derfor klart at babyudstyr til babys sovetid skal være i rolige farver og uden sjove figurer. Spraglede farver og prints er dog meget passende til aktivitets tæpper og legetøj som skal stimulere babys sanser.

 

Materiale valg

Min holdning til babyudstyr er klart, at kun det bedste er godt nok til den lille ny. Derfor er babynesten produceret i det blødeste økologiske bomuld. Fabrikken i Indien som producere vores babyneste, er certificeret i at lave økologiske produkter, og det sikre os, at hele processen fra start til slut er økologisk, og derved en bæredygtig produktion. Fyldet i babynestens sider er genanvendt polyester fyld, som sikre siderne er bløde, og samtidig faste til at holde formen.

 

Kan babynesten vaskes?

Selvfølgelig kan den det! Med en lille baby, vil der, helt sikkert blive spildt, gylpet osv. på babynesten, og det kan den selvfølgelig tåle. Inden du vasker din babynest, skal du blot fjerne madrassen, og herefter vaske babynesten i vaskemaskinen ved max. 40 grader.

Vi anbefaler efterfølgende at lade babynesten lufttørre og massere siderne under tørringen. Du kan også tørretumble den ved svag varme. Masser også her siderne når babynesten er tør, så fyldet fordeler sig jævnt.

Læs mere om hvordan du vasker din babynest her.

 

Se vores udvalg i lækre babynest her.

Hjemmefødsel vs. Hospitalsfødsel

Jeg har været så heldig at opleve to fantastiske fødsler, i 2017 fødte jeg min søn på Næstved sygehus, og i 2021 fødte jeg min datter ved hjemmefødsel.

To fødsler med rigtig mange ligheder, men alligevel vidt forskellige. Og jeg er ikke ét sekund i tvivl om, hvilken jeg helst ville opleve igen.

Da jeg var gravid med min søn, var jeg nærmest skrækslagen for fødslen. Og det bundede egentlig nok mest i, den manglende kontrol. Hvornår ville jeg føde, hvor længe ville det tage, og ikke mindst hvordan var smerten? Det var det eneste jeg kunne tænke om den forestående fødsel.

Heldigvis er kroppen jo fantastisk, og ved hvad den skal, så da dagen kom hvor vandet gik, glemte jeg helt frygten, og heldigvis da.

 

Lucas fødsel, på hospitalet:

Vandet gik, og veerne kom med 100 i timen lige efter. Efter et par timer hjemme, ville jeg på hospitalet. Og som jeg tit havde hørt før, var jordemoderen skeptisk for vi skulle komme allerede, og forberedte os på, at jeg nok ikke var så langt.

Heldigvis fulgte vi min mave fornemmelse og kørte afsted, og da vi ankom, var der på intet tidspunkt snak om vi skulle hjem igen. Et par timer senere kom Lucas til verden, en drømmefødsel på 6,5 time fra vandet gik, og den sødeste jordemoder. Desværre gik der 1 måned før jeg selv kunne se, hvor god en fødsel det egentlig var. Indtil der kunne jeg kun sige det havde været forfærdeligt.. Og jeg ved egentlig ikke hvorfor, andet end den store smerte, det selvfølgelig er at føde et barn. Eller måske var det morfinen jeg fik, for at kunne slappe af i ve pauserne, som gjorde mig lidt omtåget. Indtil jeg fik morfin, havde jeg det lidt som om det bare havde været én rigtig laaaang ve!

Også var der tiden på barsels afdelingen, som faktisk er det jeg nu husker som det “værste” ved fødslen. Det tog sin tid før Lucas ville tage ordentligt fat og ammes, og den ene sygeplejerske efter den anden havde hver deres holdning til hvad jeg skulle gøre – og ikke mindst hvad jeg ikke skulle. Efter 2,5 døgn i total uvished om hvornår vi måtte tage hjem, blev vi endelig sluppet fri, og fra vi kom hjem kørte amningen bare derud.

I dagene på barsel afsnittet følte jeg mig så langt fra Lucas far, på trods af den lille stue, vi var på, men en seng til mig, Lucas og en briks til farmand. Jeg havde brug for vi kunne være helt tæt sammen, i vante omgivelser. Jeg havde været klar på at komme hjem længe før.

 

Lunas fødsel, hjemmefødsel:

Allerede da Lucas var lille, aftalte vi, at hvis vi skulle have et barn mere, skulle det foregå hjemme. Og da jeg så var gravid igen, var vi stadig ikke i tvivl, jeg skulle føde hjemme.

Denne gang kunne den manglende kontrol ikke havde fyldt mindre. Jeg havde prøvet det før, og vidste i store træk, hvad der skulle ske. Faktisk glædede jeg mig helt enormt til fødslen! (og det har jeg ellers aldrig forstået hvordan nogle kvinder kunne sige :D) jeg var ikke bange for noget som helst, og følte mig denne gang forberedt.

Jeg fik anbefalet bogen Smertefri fødsel af en veninde, og vejrtræknings øvelserne fra denne bog, var også en stor del af grunden til jeg havde en fantastisk fødsel.

Vi blev tilknyttet to jordemødre fra hjemmefødsels ordningen, som besøgte os på skift. Og jep, de kom hjem til os til alle besøg. Og der var sat 1-1,5 time af ved hvert besøg. Første besøg er et slags intro besøg, og herefter kan hjemmefødsel til- eller fravælges. Et besøg jeg ville ønske alle gravide fik tilbudt.

Vi fik vendt så mange ting udover fødslen, ved besøgene, bla vores søn, og råd til hvordan vi kunne håndtere første møde med lillesøster og en masse andet.

Da fødslen gik i gang, igen med vandafgang og veer lige herefter, vimsede jeg rundt hjemme, fik vasket lidt tøj, og gjort klar osv. Efter en times tid ringede jeg til jordemoderen, og i et par timer var vi i kontakt på telefon og SMS. Min søde jordemoder, ringede selv og sagde, nu kommer jeg til dig, på trods af jeg tænkte jeg slet ikke var tæt nok på. Men hun ville hellere komme lidt for tidligt end for sent. Og gudskelov for hun lige tog styringen der, ellers var hun kommet på et lidt for spændende tidspunkt.

Mens vi ventede, gjorde min mand og jeg fødekaret klar, redte op på sofaen osv. og det var egentlig ret hyggeligt 😉

Jordemoderen kom, fandt sig til rette, mens jeg havde “styr” på veerne. Med det samme spurgte hun om jeg havde fået læst Smertefri Fødsel, og at det var helt perfekt, og grunden til jeg havde nogle gode pauser mellem veerne.

Jeg blev tilbudt at blive undersøgt, men det hele var op til mig, og hvad jeg havde/ikke havde brug for. Det var vitterligt min fødsel, og jeg følte jeg kunne kontrollere min krop, og var så meget til stede ifh. til sidste gang.

Selvom jeg da flere gange nåede til et punkt hvor jeg var sikker på jeg ikke kunne mere, og smerten var intens, føltes det helt anderledes end sidste gang. Og jordemoderen var der hele tiden, endnu et plus ved hjemmefødsel, for der var ikke andre steder hun skulle være. Hun var lige i nærheden hele tiden, og kunne med det samme opfatte de veer, hvor hun skulle holde mig på rette spor, så jeg fik mest muligt ud af hver ve.

25 min inden Luna er født, føler jeg der sker absolut ingenting, og det er selvfølgelig lidt frustrerende når man føler man har givet alt 😅 men igen tilbydes jeg indvendig undersøgelse for at se hvor langt vi er – og igen 100% mit valg om jeg vil det eller ej. Heldigvis skete der faktisk noget, og kort efter kom Luna til verden.

Efter jeg havde født, satte vi os ind i sofaen, helt afslappet og mega hyggeligt! Jordemoderen sad ved vores spisebord og udfyldte papirer, mens vi alle hyggesnakkede, og jeg havde det virkelig bare fantastisk! Følte mig mega sej, overvældet og vanvittigt glad. Og denne gang sagde jeg med det samme, at det havde været en fantastisk fødsel. Helt modsat første gang. Den ro vi begge som forældre oplevede, var intet mindre end fantastisk, og helt bestemt et dejligt minde for os.

Vi blev tilbudt hjemme besøg dagen efter, hvis vi ville. Vi synes dog ikke at have behovet, så vi ventede til 3. dagen. Vi fik 2 hjemme besøg efter fødslen, et med jordemoderen vi havde født med, og et med den anden, de ville nemlig gerne begge to sige tak for denne gang, og ligesom afslutte forløbet ordentligt. Vi måtte ringe og skrive til dem alt det vi havde behov for, og det var endnu en stor fordel, for lige meget hvem af dem vi ringede til, kendte de os, vores forløb af fødslen og hvad vi bøvlede med. Så jeg behøvede ikke fortælle historien forfra, de gange jeg havde behov for at snakke med en af dem.

 

Hvis du overvejer hjemmefødsel

Hvis du går med den mindste tanke om hjemmefødsel – så tjek muligheden for dette i din region, og få evt. et intro møde, før du beslutter dig. Det var for både mig og min mand den fedeste oplevelse, og meget mere roligt, da vi var endnu mere trygge, fordi vi var på vores hjemmebane, og især at vi bare kunne sætte os ind i vores sofa bagefter og bare nyde vores lille nye menneske, var fantastisk.

 

Tak fordi du læste med, og skulle du have lyst at dele oplevelsen fra din fødsel, er du velkommen til at skrive til os 🙂

– Camilla